Se nyhedsbrevet i browser
 
CEBW nyhedsbrevs logo

Hej læser

 

Kan vi i Danmark rykke os op fra de 4 %'s cirkularitet? Sænke forbruget, så vi får en bedre placering i Earth Overshoot Day-kalenderen? 

Træerne vokser ikke ind i himlen, men håbet er lysegrønt som det spirende forår uden for vores vinduer. Set fra GAP-rapportmedudgiver Claus Helix-Nielsens stol er der de seneste år kommet en øget bevidsthed om, hvad der fundamentalt skal ændres (forbruget!). Foruden en opblomstring af cirkulære initiativer, mange i form af eksperimenter og afprøvninger. Som måske endda kan rykke mere end store, forkromede planer? Hør mere i seneste podcast-afsnit.
 
Sæsonen for folkemøder nærmer sig, og CEBW deltager ved både Klimafolkemødet og Folkemødet på Bornholm. Men før det er der mulighed for at få nærmere kendskab til flere af de gode værktøjer, som er udviklet undervejs i CEBW-projektet. Det er på LOOP Forum 29. og 30. april. Måske vi ses? 
 
God læselyst!

På vej mod øget cirkularitet

 
Podcast
 

GAP-rapporten fra 2023 har sat gang i en positiv proces i retning af et mere cirkulært samfund. Professor Claus Helix-Nielsen fra DTU er medudgiver på GAP-rapporten og giver i denne podcast en status og et bud på de kommende års udfordringer i forhold til at sikre et mere cirkulært materialeforbrug.

Lyt til podcasten

Tag med CEBW til LOOP Forum

 
LOOP
 

CEBW deltager med to sessioner til årets LOOP Forum for cirkulær økonomi.  

29. april kl. 12.30-13.30: DEN CIRKULÆRE KOMMUNE 2035 - VÆRKTØJER TIL EN AFFALDSFRI FREMTID

En drømmerejse ind i fremtiden, men også en jordnær præsentation af fire konkrete værktøjer til affaldsforebyggelse og klogere ressourceforbrug – udviklet af og til kommunale og regionale aktører, der vil skabe impact. Læs mere her

30.april kl. 9.30-11: DEN CIRKULÆRE KOMMUNE PÅ SPIL – KAN DU SAMLE BRIKKERNE TIL EN AFFALDSFRI FREMTID?

Et interaktivt spil, hvor du sammen med dine medspillere navigerer gennem velkendte udfordringer. Undervejs får du adgang til en række konkrete værktøjer, som du kan bruge på vejen mod cirkulære indkøb, bæredygtigt byggeri, arbejdet med forbrugsrelaterede udledninger og meget mere.  Se mere her

Debat og spil er lavet i regi af LIFE IP projektet Circular Economy Beyond Waste og faciliteres af Region Midtjylland og Gate 21.

Der er gratis adgang. Husk blot at tilmeld dig på: Tilmelding - LOOP Forum

Genbrugsvejlederuddannelse var populær

 
genbrugsvejlederuddannelse
 

26 genbrugsvejledere rykkede fra genbrugsstation til skolebænk i to dage, da CEBW og Ferskvandscentret i marts afholdt miniuddannelse. Her blev der udvekslet erfaringer, grint af genkendelige videoeksempler fra mødet med kunderne, snakket typiske konfliktsituationer og ikke mindst sat spot på genbrugsvejledernes rolle i en overgang til endnu mere direkte genbrug på pladserne.  

Mange har henvendt sig, og på baggrund af den store interesse arbejdes der nu for at oprette flere kurser. Tag fat i hanne.juel@ru.rm.dk for at høre mere.

 
Circular Economy Beyond Waste
 
Region Midtjylland
Skottenborg 26
8800 Viborg
 
  Link til LinkedIn-side   Link til YouTube-profil  
 
Klik for at framelde dig nyhedsbrevet
 
Nyhedsbrevet er medfinansieret af EU gennem LIFE IP programmet. Indholdet afspejler alene forfatterens synspunkter. CINEA og Europa-Kommissionen kan ikke gøres ansvarlig for indholdet.
 
 
logo