Se nyhedsbrevet i browser
 
CEBW nyhedsbrevs logo

Hej læser

 

Før du tjekker ud fra kontoret og går ud i solen for at lytte til grundlovstalerne, kan du lige nå at tjekke denne måneds håndfuld gode CEBW-historier ud :)  

Og en lille opfordring: Nyhedsbrevet En fremtid uden affald informerer primært om aktiviteter og resultater, der udspringer af projekt Circular Economy Beyond Waste. Men har også plads til historier fra anden kant - så længe det har cirkulær økonomi og forbrugsreduktion som omdrejningspunkt. Har du en god historie eller en idé til et emne, vi skal behandle? Tip os på cebw@rm.dk.   

 
God læselyst!

Vi sætter den cirkulære kommune på spil på Folkemødet

 
spil folkemøde 25
 
På Folkemødet Bornholm skal vi spille brætspil - og du er inviteret! 
 
Du træder ind i rollen som byrådsmedlem i en fiktiv kommune. Sammen med dine medspillere skal I navigere gennem velkendte udfordringer i omstillingen til et cirkulært og mere bæredygtigt samfund. Undervejs får I kendskab til en række konkrete værktøjer, som du kan bruge på vejen mod cirkulære indkøb, bæredygtigt byggeri, arbejdet med forbrugsrelaterede udledninger og meget mere. 
 
Det foregår fredag d. 13. juni kl 10-11.
Der er begrænsede pladser i teltet - så tilmeld dig på forhånd.
Læs mere og tilmeld dig

Podcast: Iværksættere udfordres på kursus

 
Podcast
 

For deltagerne på iværksætterforløbet REvolver-forløbet hos LOOP Hub i Holstebro, starter rejsen med spørgsmålene: “Hvem er jeg? Og hvad har jeg i hænderne?”. Hør projektleder Jonas Gol fortælle om deres særlige tilgang til bæredygtigt iværksætteri.

Lyt til podcasten

Region Midtjylland i mål med Europas første PFAS-frie operationskittel til flergangsbrug

 
kittelprojekt
 

Region Midtjyllands tekstilprojekt, der er del af CEBW, har, med projektleder Maria Højholt Jensen i front, knoklet for at udvikle og teste et godt alternativ til engangskitlen. Og det er lykkedes! 

Den vaskbare kittel har netop passeret skrappe laboratorietest. Det gør, at hospitalerne snart kan tage en flergangskittel i brug, som reducerer CO2-aftrykket med 75 % pr. brugsgang og 25 % af affaldsmængden. Hurra!

Læs mere

Få værktøjer til mere frugtbare dialoger om cirkulær økonomi

 
tilsyn
 

Hvordan kan kommunale medarbejdere styrke virksomhedernes cirkulære omstilling – og samtidig styrke samarbejdet på tværs af kommunen?

I mødet med lokale virksomheder har en hel del kommunale medarbejdere en vigtig mulighed: At bringe den cirkulære økonomi i spil – uanset om vi taler affaldstilsyn, miljøvejledning eller uformelle samtaler. I Circular Economy Beyond Waste Action 14.3 har fem partnere sammen udviklet en række konkrete værktøjer, som gør det lettere at støtte virksomhederne i deres næste grønne skridt – og samtidig styrke dialogen og koordineringen internt i kommunen. 

Hent materialet
 
Circular Economy Beyond Waste
 
Region Midtjylland
Skottenborg 26
8800 Viborg
 
  Link til LinkedIn-side   Link til YouTube-profil  
 
Klik for at framelde dig nyhedsbrevet
 
Nyhedsbrevet er medfinansieret af EU gennem LIFE IP programmet. Indholdet afspejler alene forfatterens synspunkter. CINEA og Europa-Kommissionen kan ikke gøres ansvarlig for indholdet.
 
 
logo